Afstanden vokser og gør os enten ængstelige eller også resignerer vi og trækker os i kontakten for at mærke mindre. Begge dele er slidsomt og kan skabe grundlæggende uro imellem os, fordi generelle uenigheder bringer frygten for at miste kontakten til hinanden i spil.
I parterapien arbejder vi med at identificere og forstå de negative mønstre, der skaber de fastlåste konflikter og den ubehagelige afstand. Når vi forstår, hvad vi reagerer på og hvordan reaktionerne også kan være vores bedste forsøg på at beskytte os selv eller vores partner, bliver det muligt at se konfliktmønstrene i et klarere lys. Terapien fokuserer på at støtte jer i at blive bevidste om, hvad der sker hos jer i de svære situationer, og I vil blive hjulpet til at udtrykke følelser og behov på en måde, der skaber forbindelse frem for konflikt. Det giver en anden klarhed og afklarethed. Samtidig vil erfaringerne kunne give jer et nyt, tryggere udgangspunkt, fordi positive oplevelser af at blive forstået skaber fornyet tillid til, at I også kan støtte hinanden og løse uenigheder uden at miste kontakten. Herfra brydes gamle mønstre, tillidsbrud og sår repareres og heales.
Hvordan foregår terapien?
Jeg faciliterer en støttende proces, hvor jeres oplevelser kan få plads uden, at der udspiller sig kampe om at være rigtig og forkert. Fokus vil være på at støtte jer i at udtrykke egne oplevelser, følelser og behov ærligt og nænsomt, så det bliver muligt for jer at gøre positivt indtryk på hinanden. Metodisk arbejder jeg ud fra emotionsfokuseret terapi (EFT). Det er en evidensbaseret metode, der er systemisk og bygger på tilknytningsteori. Jeg vil derfor bl.a. spørge ind til følelser, kropslige sansninger og impulser, tidligere og nuværende erfaringer og strategier for at identificere og udforske ressourcer og hjælpe jer med at løse udfordringer og opbygge en større intimitet og tryghed i jeres forhold.
Hvordan tilrettelægges et forløb?
Den første session kommer I sammen og herefter taler jeg med jer hver for sig i én individuel session. Det er i overensstemmelse med EFT-metoden og hjælper mig med at forstå jer bedre hver især. Jeg vil spørge ind til jeres livserfaringer for at forstå, hvordan særlige begivenheder har påvirket jeres liv og jeres parforhold. De individuelle samtaler hjælper mig med at strukturere jeres terapeutiske forløb og støtter mig i at arbejde mere effektivt og fleksibelt.
I skal derfor starte jeres forløb med at booke minimum 4 sessioner. 2 parsessioner og indimellem dem de 2 individuelle sessioner.
Forskning viser, at parterapien har størst effekt, når der ikke går for lang tid imellem sessionerne. Det handler om, at par i svære situationer ofte har svært ved at skabe kontakt og terapien vil kunne gøre temaer mere potente for en tid. Når momentum holdes, vil konfliktniveauet hurtigere falde og kontakten etableres og det er en afgørende forandring, der gør terapien meningsfuld og skaber håb.
Jeg anbefaler derfor, at I indledningsvist i forløbet forsøger at planlægge sessionerne med 1-2 ugers mellemrum.
Jeg har erfaringer med følgende temaer
- Kommunikationsudfordringer
- Højt konfliktniveau
- Fysisk og psykisk vold
- Fastlåste konfliktmønstre
- Længsel efter at mærke gnisten og samhørighed
- Udfordringer med at finde kontakt i hverdagen
- Utryghed og frygt
- Dårlige oplevelser, der står i vejen for tryghed
- Utroskab
- Uenigheder om forældreskabet
- Intimitet og sex
- Sammenbragte familier
- Tvivl og skilsmisse
Terapisessioner bookes ved at skrive til mig på mikkel@mikkelhoerby.dk.
Afbud skal ske via mail senest 24 timer før din planlagte session ellers opkræves det fulde honorar uanset årsag.
Terapisessioner:
Individuelle samtaler varer 60 minutter og koster 1500 kr. per session.
Parsamtaler varer 90 minutter og koster 2250 kr. per session.
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder under de gældende krav og har tavshedspligt.
Kontakt mig her
Gammel Strandvej 209 A
3060 Espergærde
Praksis
“Mikkel har været en uvurderlig støtte igennem en hård periode, hvor jeg havde brug for at finde mig selv og min egen styrke. Jeg havde et langt og særdeles udviklende forløb hos ham. Han er faglig dygtig, professionel og evner at balancere terapien knivskarpt med et nærvær, jeg sjældent har set. Det gjorde det muligt for mig at dele de sværeste ting fra mit liv, fordi jeg blev grebet, når jorden gyngede mest. Forløbet har været transformerende og jeg står stærkere på så mange planer.”
“Mit møde med Mikkel har været varmt, ærligt og noget, jeg ikke kommer til at slippe. Det har givet mig en bedre forståelse for mig selv, mine følelser og ikke mindst har det lært mig at blive på min egen banehalvdel og tage ting mindre personligt. Det har ændret mit perspektiv på konflikter. De er blevet til en mulighed udvikling, som jeg har lyst til at gå ind i, fordi jeg er mere ærlig overfor mig selv og ved, hvor mine grænser går og hvor jeg ikke kan gå på kompromis.
Det bedste har klart været, at jeg i dag kan håndtere mine børns følelser og det har skabt et særligt kærligt og tillidsfuldt bånd imellem os.”
“Jeg har været i forløb hos Mikkel i et lille år, og det har ændret mit liv på den bedste måde. Jeg er kommet igennem nogle lag og noget er blevet vristet fri, som jeg har haft mulighed for at give slip på for første gang i mit liv. Noget har sat sig bedre på plads, og andet arbejder jeg stadig med.
Mikkel er meget nænsom, varm og utrolig god til at gå med ind i noget svært sammen med mig og uden at træde over mine grænser. Han skaber et meget trygt rum. En af de ting, jeg elsker, er, at han lynhurtigt hjælper mig med at sætte det, jeg fortæller, sammen på en ny måde, og det giver for mig en ekspansion og et nyt felt at forstå mig selv i. Jeg er virkelig vokset hos Mikkel.”
“Mit møde med Mikkel har været varmt, ærligt og noget, jeg ikke kommer til at slippe. Det har givet mig en bedre forståelse for mig selv, mine følelser og ikke mindst har det lært mig at blive på min egen banehalvdel og tage ting mindre personligt. Det har ændret mit perspektiv på konflikter. De er blevet til en mulighed for udvikling, som jeg har lyst til at gå ind i, fordi jeg er mere ærlig overfor mig selv og ved, hvor mine grænser går og hvor jeg ikke kan gå på kompromis.
Det bedste har klart været, at jeg i dag kan håndtere mine børns følelser og det har skabt et særligt kærligt og tillidsfuldt bånd imellem os.”
“Mikkel var virkelig god til at skabe et rum, hvor vi åbent og ærligt kunne få talt om de udfordringer, vi stod med i vores familie. Han havde en fantastisk evne til at se og forstå de mønstre og mekanismer i vores familie, som skulle overvejes. Vores forløb gjorde, at vi – på mindre end 2 måneder – var i stand til at foretage de ændringer, som vi havde håbet på / drømt om. Vi kan på det varmest anbefale samtaler med Mikkel til alle familier – man bliver simpelthen klogere af det. Klogere på sig selv, hinanden og sit familieliv.”
“Jeg har både gået i individuel- og i parterapi hos Mikkel. Helt overordnet har Mikkel hjulpet mig med, at jeg hver dag arbejder med at ændre mine uhensigtsmæssige mønstre, så jeg kan være den bedste udgave af mig selv. Derfor er jeg i dag en bedre far, en bedre kæreste og en bedre kollega.
Mikkel er fagligt, utrolig dygtig. Det oplever jeg ved, at jeg efter hver eneste session tager noget meget konkret med mig hjem. Jeg arbejder derfor hver dag med det, som udfordrer mig. Og jeg har skabt de ønskede forandringer.”
“Mikkel er en dybt, kompetent og erfaren terapeut, hvor jeg personligt er blevet beriget med hans særlige ekspertise indenfor familiedynamikker i forbindelse med egne udfordringer.
At arbejde i rum med Mikkel er præget af en tilgang fuld af helhed, hvor han kombinerer indsigtsfuld teori med praktiske og anvendelige løsninger, som har hjulpet mig videre i min proces.
Mikkel formår at skabe en atmosfære af tryghed og forståelse, hvor jeg har følt mig hørt og støttet. Han anvender sin omfattende faglige viden til at bryde negative mønstre og fremme en sundere familiedynamik. Hans dybtgående indsigt og empatiske tilgang gør ham til en uundværlig ressource for den, der ønsker at rejse sig og udvikle sig henimod en mere harmonisk og balanceret hverdag.”
“Vores forløb hos Mikkel har skabt store positive forandringer i både vores parforhold og familieliv. Vi har oplevet, at Mikkel har sat sig ind i vores behov og udfordringer på en omsorgsfuld og kompetent måde. Det har hjulpet os til at finde ud af, hvad der stod i vejen for os, og vi står derfor nu et helt andet og meget bedre sted, end da vi startede.”