Mit fokus

80% af danske småbørnsforældre opfatter hverdagen som ren overlevelse. Børn gør, som vi gør. Ser, hvad vi ser. Skal deres barndomshverdag være andet end overlevelse, er det op til os. Det er kun os, der kan hive os alle ud af centrifugen. Ofte kan små justeringer gøre en stor forskel. Men hvilke? Og hvad sætter vi i stedet?
Det kan være så svært selv at se. Uanset hvor meget man læser om børn og familieliv. Jeg tror på, at alle familier – store, små og sammenbragte – indimellem har brug for vejledning og hjælp til refleksion.
Familielivet har aldrig været nemt, men det har heller aldrig været sværere. Aldrig har vi forældre vidst så meget om, hvad børn har godt af, og samtidig haft så lidt erfaring med, hvordan man gør det. De fleste af os kan nemlig ikke spejle os i vores egne forældre. Tiderne er skiftet for meget, heldigvis.
Hvad gør vi så?

Søger hjælp. Vores families trivsel er fundamentet for alt, der er godt og giver os livsglæde. En trivsel, vi sikrer ved at stå ved, når livet er svært og vise vores børn, at vejen går igennem problemerne. Ikke udenom.

Det hele starter med os selv. Vores børn er det spejl, hvori vi ser os selv ærligst. Når vi forstår det, kan vi nemmere møde dem mildt og nysgerrigt, og se meningen med galskaben, – og det er herfra, vi kan styrke samspil frem for modspil.

De problemstillinger, jeg arbejder med, strækker sig fra hverdagsmønstre til kriser:
Fra konflikter i forælderrollen til klassiske konflikter om morgenen, middagsbordet eller sengetid, søskendeskænderier og teenagerudfordringer, til skilsmisse, livet som sammenbragt familie, mistrivsel i institution/skole, vredesudbrud, ensomhed, angst samt udfordringer og kriser i parforholdet.

Vores parforhold sætter ofte linjen for familiens trivsel og derfor er parforholdet absolut den vigtigste relation i familien. Når vi ikke har det godt sammen, kan vores børn mærke det og de vil ofte vise deres bekymring ved at reagere på måder, vi kan have svært ved at gennemskue. Derfor vil parterapi ofte indgå som en del af et familieterapeutisk forløb.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Ja tak

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang og inddrager derfor gerne hele familien i sessionen. Det er min erfaring, at det giver bedre mulighed for at opdage både de uhensigtsmæssige mønstre og de ressourcer, der ligger gemt i familien, som skal forløses og bakkes op, så de kan komme til udfoldelse.

Min tilgang er oplevelsesorienteret og er inspireret af det humanistiske og eksistentielle menneskesyn. I dette perspektiv er hovedsynspunkterne, at det enkelte menneskes virkelighed kun kan mødes og forstås ud fra sin egen unikke oplevelsesforhold til sine medmennesker, til sig selv og sin tilblivende identitetsudvikling set i lyset af frihed, valg og ansvar.

Samtalen tager afsæt i konkrete eksempler fra dit / jeres liv ud fra en forståelse om, at vi lærer vores virkelighed at kende ved at sætte ord på den. Herfra bliver det muligt at forholde sig til den, gøre sig fri af uønskede mønstre og forsvarsstrategier og opdage, hvem vi er og hvordan vi vil møde livet.

Familie- & parterapi
Individuel terapi
Supervision
Parterapi Live med Jette Simon (workshop)
Farfundamentet (forløb for fædre)
Workshop for par

”Forløbet har gjort en kæmpe forskel for mig og mine børn. Jeg er blevet bedre til at klare vores konflikter og jeg skælder meget mindre ud. Tak!”

Christian 45 år, fraskilt og far til 4
”Vi er rigtig glade for din hjælp. Jeg har lige brugt et af dine fremragende redskaber til en svær samtale med min søn. Det VIRKER jo. Tak!”
Sofie 41 år, mor til to teenagere
”Det var virkelig en brugbar session – et stort tak fra mig og Anders”
Henriette 43 år, fraskilt og mor til en
”Mikkel var virkelig god til at skabe et rum, hvor vi åbent og ærligt kunne få talt om de udfordringer, som vi stod med i vores familie. Han havde en fantastisk evne til at se og forstå de mønstre og mekanismer i vores familie, som skulle overvejes. Vores forløb med Mikkel gjorde, at vi – på mindre end 2 måneder – var i stand til at foretage de ændringer, som vi havde håbet på/drømt om. Vi kan på det varmeste anbefale samtaler med Mikkel til alle familier – man bliver simpelthen klogere af det. Klogere på sig selv, hinanden og sit familieliv.”
Signe og Nicolai, forældre til to børn på 6 og halvandet

Kontakt mig her

Skriv mig en mail

CV

De sidste 20 år har jeg i mine studier og mit arbejde været optaget af, hvordan vores forhold til andre mennesker er med til at skabe og forme os. Jeg er særligt interesseret i, hvordan kvaliteten af de nære og familiære relationer og parforholdet har afgørende betydning for både børns og voksnes udvikling, trivsel og livsglæde.

Mikkel Hørby

| Uddannelser

2017
Uddannelse som børnegruppeleder hos Center for Familieudvikling.
4 dage af 7 timer.

2017
Kropsterapeutisk uddannelse. Inspireret af Peter Levins tilgang Somatic Experiencing.
v./ Meriam Al-Erhayem & Peter Munk.
4 x 3 dage af 8 timer

2016-2018
2-årig overbygning på DFTIs 4-årige uddannelse som familie- og psykoterapeut

2015-2016
Family-labs uddannelse i relationskompetence

2013-2013
Uddannelse i facilitering og coaching i et systemisk og narrativt perspektiv

2009-2013
Cand. pæd. i pædagogisk psykologi

2004-2006
Psykoterapeutisk Institut

2004-2008
Læreruddannelsen

| Anden faglig baggrund

2018
1-årig parterapeutisk kursus v./ Nordisk Gestalt Institut. Undervisere Hanne Hostrup & Ruth Skovgaard. 19 gange á 4 timer.


2017
Kursus i samtaler med børn i sorg.
v./ Jes Dige (Skyggebørn)
3 dage af 7 timer

2016
Awakening depth, discernment and presence in your heart and actions
Workshop med Eli Burren

2016
Chok traume terapi
Nordisk Institut for Psykoterapi

2015
Når skyggen tager over i forældreskabet
Pernille Melsted & Fie Hørby

2012
Facilitering af møder og projekter i daginstitutioner
Århus Universitet

2013
ADHD hos børn og unge
Psykiatrifonden

2013
Om inklusion i skolen og relationens betydning mellem lærer og elev
Psykiatrifonden

2009
The Shadow Process
Debbie Ford

Jeg har praksis på
Gammel Strandvej 209A i Espergærde.